Kategori: Læserbrev

Man skal være godt tonedøv, hvis ikke svaret er ja tak til solceller. Heldigvis er der mange, der deler holdningen at de skal placeres i tilknytning til eller på store virksomheder, offentlige bygninger eller tilsvarende områder.

I denne tid hvor energipriserne er rekordhøje kan et solcelleanlæg spare virksomheder for millioner af kroner, bevare arbejdspladser og gøre Danmark mere selvforsynende med strøm.

Desværre siger både erhvervslivet og de danske kommuner, at reglerne for at opstille solceller, og bruge strømmen, er for bøvlede. Det er ikke altid de virksomheder eller offentlige bygninger, med de største tage, der har det største energiforbrug. Altså vil det give god mening at flere interessenter kunne gå sammen og opføre et fælles anlæg. Det kan dog ikke gennemføres i dag, uden interessenterne skal betale afgifter og tariffer først, og så ryger incitamentet selvsagt til at bakke op om den grønne omstilling. For lovgivningen siger at strømmen ikke må deles mellem flere matrikler, den skal sælges til elnettet fra matriklen der producerer den, og så kan nabomatriklen købe energien til markedspris inklusiv tariffer og afgifter;

Og når det er tilfældet, så kan det som virksomhed, eller offentlig instans, jo desværre bedre betale sig at købe strøm fra Tyskland eller Sverige.

Kommunernes Landsforening foreslår at reglerne laves om.

Det bakker jeg op om.

Fakta er at Danmark har en bæredygtig fødevareproduktion.

Når planter vokser på marken optager de CO2 fra luften. Masser af CO2. Disse planter bliver til næring for mennesker og dyr – noget helt essentielt for at vi overhovedet kan overleve, og måske det væsentligste at have rigeligt af, hvis vi vil have ro og stabilitet i verden.

Denne meget vigtige funktion med produktion af fødevarer varetages i dag af historisk få mennesker: landmænd. De er over de sidste 100 år blevet ekstremt effektive i deres måde at producere fødevarer på, så det i dag på de fleste virker som en selvfølgelighed at der er masser af billig mad i supermarkedet, vi frit kan vælge imellem. Og danske landmænd er nogen af de mest effektive overhovedet til at producere kvalitetsfødevarer, med et minimum af ressourceforbrug, miljø- og klimapåvirkning. Bæredygtigheden er helt i top. Men det er vi ved at sætte over styr.

Det sker fordi vi i dag har pålagt landbruget så mange regler og regulativer, at det er ved at kvæles, og i dag f.eks. har svært ved at lave en ordentlig kvalitet mel, pga store begrænsninger i kvælstoftildelingen, og nu med udsigten til en fødevarekrise alligevel pålægges at udtage 4% areal som dyrkningsfrit. Fordi man har lavet en politisk aftale for år tilbage.

Tilmed overvejer man at pålægge landmændene CO2-afgifter på fødevareproduktion, til trods for at der ikke findes et præcis mål for klimabelastningens omfang og ikke findes et oplagt alternativ til de metoder landbruget bruger i dag.

Forestil dig, at du fik en fartbøde for at køre i din bil. Ikke fordi politiet konkret har målt at du kørte for stærkt, men fordi din bil potentielt kunne køre for stærkt. Det er det scenarie landbruget ser ind i i dag mht klimabelastning.

At landbruget fanger enorme mængder CO2 på marken ser man bort fra, fordi kunderne spiser produktet og laver det om til CO2 igen. At landbruget leverer råvaren til store mængder biogas, så der spares CO2-udledning, tilskrives energisektoren. Ikke landbruget. I stedet har nogle forskere lavet nogle forsøg og på den baggrund beregnet at landbruget potentielt CO2-belaster så og så meget. Ikke pga konkrete målinger hos den enkelte landmand. Men på baggrund af generelle og teoretiske betragtninger. Og de løsninger der findes til at begrænse problemerne, vil man ikke anerkende. I stedet vil man nu opkræve afgifter, der vil kvæle overskud og investeringsmuligheder i at blive endnu dygtigere. Det er jo tosset.

Landbruget er det eneste erhverv, der i dag effektivt fanger CO2 i større stil, og potentialet til at øge produktionen af biobrændsler og lagre kulstof i jorden er enormt. Men hvis vi kvæler landmændene med CO2-afgifter, endnu strammere krav og umulige regler, så risikerer vi ikke bare at tabe milliarder i indtægter til vores land. Vi forpasser chancen for at landbruget løser de mange CO2- og energi-problemer vi har, og vi risikerer at de fødevarer vi allerede synes er steget meget, vil stige endnu mere – ja måske blive umulige at opdrive.

Vi bør begynde at behandle landbruget med mere respekt. Give det friere rammer til at løse de udfordringer det udmærket forstår og arbejder på at løse. Bruge guleroden i stedet for pisken, og i det hele taget anerkende, at den danske landmand ikke er en klimaskurk, men en klimahelt, der sørger for at vi kan spise os mætte 3 gange om dagen, samtidig med at der er råd til velfærd og fornøjelser ved siden af.

Tak.

Med rekordmangel på faglærte, kan det blive katastrofalt hvis ikke vi nytænker områder af uddannelsespolitikken.

Prognoserne viser at vi i Danmark mangler op mod 78.000 faglærte i 2030, det har konsekvenser for alt lige fra elektrificeringen af vores infrastruktur, til de varme hænder der passer vores bedsteforældre og børn.

Derfor skal mange flere have lyst til at tage en faglig uddannelse, jeg mener passende man kan fjerne karakterkravene på optaget til erhvervsskolerne, og i stedet kigge på kompetencer.

EUX-gymnasierne skal sættes i fokus, så flere får lyst og mulighed for at vælge de tekniske gymnasier; Og så må vi nok sande, at ”den direkte vej” ikke er den rigtige for alle, derfor tror jeg på at vi skal genindføre mange flere af mesterlæreprincipperne, så det at gå i skole ikke bliver en sur pligt, for sådan nogen som mig, der heller vil køre gravemaskine, end skrive stil.

Karakter er noget man har, og ikke noget man får.