Kategori: Læserbrev

 

Venstres bestyrelse i Kolding kreds syd afholdte torsdag d. 15 juni 2023 opstillingsmøde. Tobias Jørgensen der er et kendt ansigt i kredsen, havde meldt sit kandidatur, og fik opbakning blandt kredsens medlemmer på mødet.

Tobias udtaler selv; ”Jeg er både taknemlig og knusende bevidst om det ansvar jeg netop har fået. Hvis man ser på de store navne der tidligere har repræsenteret Kolding på Christiansborg, så er det med en hvis æresfrygt at jeg nu ser ind i arbejdet som en aktiv kandidat i Kredsen.”

”Den opbakning jeg nu har fået, tages på ingen måde for givet; Jeg har tidligere udtalt at det er alfa og omega at Venstre stiller stærkeste hold hver gang der er valg, jeg er ærkeliberal helt ind til knoglerne, jeg brænder for forenings-Danmark, fællesskaber, frihed, de kloge hænder og hele mit lokalområde. Derfor agter jeg at holde løftet om at arbejde solen sort, for at blive valgt i folketinget, og være det lokale bindeled, når der eksempelvis tales ingeniøruddannelser, støjdæmpende foranstaltninger ved motor- og hovedveje og meget mere.”

Kredsformand Lennarth Hansen udtrykker også sin tilfredshed med opstillingsmødets resultat. ”Jeg synes vi afholdt et godt opstillingsmøde og jeg har, sammen med resten af bestyrelsen stor tiltro til, at vi efter næste valg, igen har en repræsentant på Christiansborg.” Lennarth fortsætter. ”I bestyrelsen er vi glade for at vi har fået en kandidat med lokale rødder, og det må man sige vi har fået, Tobias er født, opvokset og har boet det meste af sit voksenliv i Kolding kommune, samtidig har han (Tobias) politisk erfaring fra sine næsten 10 år i Kolding byråd, og 2 flotte valgkampe til FT i nabokredsen Fredericia. Alt i alt et rigtig godt match.”

Bestyrelsen ønsker at sende en særlig tak for god og tro tjeneste for Kolding, til Eva Kjer Hansen, der har repræsenteret kredsen siden 1989, og har et imponerende cv med blandt andet flere ministerposter bag sig. Bestyrelsen ønsker Eva alt held og lykke med fremtiden.

Så er det nu krydset skal sættes, Danmark skal have en ny regering, og det er dig der bestemmer hvem der skal på Christiansborg. For mig er der ingen tøven, jeg stemmer på en der har en erhvervsuddannelse, og har haft en karriere i bygge- og anlægsbranchen. En der ikke er for dobbeltmandat, men er klar til at trække i arbejdstøjet og knokle benhårdt på borgen, for virkelighedens danskere.

Helt usædvanligt mange har ikke besluttet sig for hvem de vil stemme på, min opfordring er, sæt dig ind i hvilke kandidater du kan stemme på, og find ud af hvilken kandidat der repræsenterer dig bedst og stem personligt.

Gennem valgkampen har jeg mødt rigtig mange engagerede mennesker, der har stillet deres mandat til rådighed, fælles for dem alle, uanset partifarven, er at de vil det bedste for Danmark. Vi er ikke altid enige om vejen og politikken der er bedst for Danmark, dog har jeg kæmpe respekt for de mennesker der rent faktisk engagerer sig, og er klar til at gøre en forskel.

Opfordringen herfra skal derfor igen lyde. Stem personligt på den kandidat, du mener kan gøre en forskel for dig og dine værdier.

God valgdag.   

Afbureaukratisering, mindre administration, mere action og så videre.

Siden Poul Schlütters tid som statsminister, har der været talt om mindre papirarbejde, i den samme tidslinje er der stort set ikke sket andet end det modsatte! Jeg mener faktisk at meningsfuld administration- og dokumentation som betaling af fakturaer, og medicin- og væskeskemaer har sin fulde berettigelse. Men vi skal altså stole mere på den faglighed vores dygtige offentlige ansatte bære med sig sammen med uniformen. Jeg har som kommunalpolitiker blandt andet været i praktik i hjemmeplejen, både den private, og kommunens egen, fælles er at de ansatte er vildt dygtige, både til deres opgaver, og til kommunikationen omkring deres arbejdsdag kollega til kollega.

Hvis jeg engang får brug for hjælp, så håber jeg at det bliver fra nogen, der er lige så dygtige og dedikerede som dem jeg har mødt på min vej. Jeg håber til gengæld også, at vi kan fjerne en del af den meningsløse kontrol og tids-tyranniet mange føler de arbejder under. Langt hen ad vejen, er det en kommunal opgave, at skabe et godt arbejdsklima, men når jeg kommer på Christiansborg, så vil jeg kæmpe for, at der bliver lyttet til eksperterne, nemlig de ansatte, så der på deres anbefalinger kan ryddes op i kontroldokumentationen, så kun den meningsfulde dokumentation efterlades.

De kloge hænders arbejde skal igen være et naturligt førstevalg, når man vælger sit arbejdsliv. Det gør vi kun ved at lytte til vores ansatte, så vi sammen med dem kan skabe de bedste arbejdspladser.

Meningsfuldt arbejde giver faglig stolthed! Vi skal facilitere beskæftigelse uanset uddannelsesniveau, for god arbejdsmarkedspolitik handler om at kunne sørge for sig selv og bidrage til samfundet. Dette er mit mantra, og dette er hvad jeg kommer til at forfølge politisk på Christiansborg.

Vi skal genindføre mesterlære princippet, vi har desværre en masse unge mennesker, der fravælger en erhvervsuddannelse, fordi skolen er uoverskuelig, jeg selv fik godt 1 års merit på mit svendebrev, da jeg havde arbejdet i faget i flere år, da jeg startede på skolen. Det er jo helt grundlæggende det det drejer sig om. Erhvervserfaring skal ses som en kvalifikation, uanset om man vil videre i nyt job, eller starte på uddannelse. ”Meget mere mesterlære”, og ”Erhvervserfaring som en kvalifikation.” Desuden håber jeg på, at man kan gøre erhvervspraktik i 8. klasse obligatorisk, en uge i en børnehave eller på et snedkerværksted, giver et helt andet billede af uddannelsesmulighederne, end kun brobygning, og UU.

Slutteligt tænker jeg, at en gentænkning af jobcentrene som vi kender dem, vil være på sin plads. Mennesker der kan og vil arbejde skal ikke stå i kø med ulykkelige skæbner der ikke har samme mulighed for at passe et job. Jeg mener at A-kasserne skal tage et endnu større ansvar, og lade kommunernes forvaltninger tage vare på de der ikke kan selv. Med den nuværende lovgivning, føles det som om, at kommunens økonomi, afgør hvor syg du skal være, før du kan få hjælp. Og det er ikke ok.

Et godt helbred kræver både fysisk og mental sundhed. Forebyggelse og fællesskaber er den bedste og billigste behandling. Det er derfor vigtigt, at man gennem hele livet udover diagnosticering og behandling sikrer muligheder for både tjek og genoptræning af det mentale helbred på samme måde som det fysiske.

I foråret 2006 arbejdede jeg som befalingsmand på Varde kaserne, jeg elskede det, og var i al beskedenhed også god til det. En morgen blev jeg mødt med en mail i indbakken der beskrev, at jeg skulle udsendes til Afghanistan, og det eneste jeg læste var, ”Du skal i krig.”

Aftalen og planen var en anden, så jeg tog konsekvensen og sagde op, afmønstrede sammen med mine værnepligtige, og for mig begyndte et nyt liv uden for forsvaret. Flere af mine kolleger fra dengang, traf en anden beslutning end jeg, og jeg har kæmpe respekt for dem og andre der har været udsendt for Danmark.

Kære veteraner; Ingen der ikke har været udsendt, vil nogensinde kunne forstå hvem og hvad I er, Veteraner. Jeg er glad for at I har fået flagdagen d. 5 september, og at PTSD anerkendes som arbejdsskade. Som tidligere ikke udsendt befalingsmand, har jeg set hvad en eller flere udsendelser kan gøre ved mennesker.

Derfor vil jeg i folketinget arbejde for, at der laves en national indsatsplan for PTSD ramte.

Infrastrukturen er en livsnerve til Erhvervs- og vækstpolitikken her i centrum af produktions Danmark. E20 og E45 skærer sig gennem vores landskab, som en guldåre af muligheder for vores område. Og det er ikke ukendt, at der er behov for mere asfalt, for at imødekomme den trafik der kører på vores motorveje, derfor ønsker vi også, at motorvejsnettet dimensioneres og udvides med ekstra spor og afkørsler, så trafikken glider lettere til glæde og gavn for os alle.

Men der er en vigtig ting vi skal huske. Støjen skal væk, mange mennesker indlægges hvert år, med forhøjet blodtryk, og hjerteproblemer, der kan relateres direkte til vejstøj.

Derfor er der behov for tiltag som støjreducerende asfalt og effektive støjværn langs større veje der ligger bynært.

Mange planer for dansk infrastruktur er fokuseret på motorvejsudvidelser, og et styrket jernbanenet. Hvilket også er vigtigt, men i min optik er det en lidt ensporet tilgang til infrastrukturforbedringer. Og trængselsproblemerne bliver ikke løst. En udvidelse af E45 sydlig retning, vil eksempelvis stadig være underdimensioneret, når det tredje spor er etableret.

Danske erhvervshavne håndterer ca. 80 procent af al import/eksport i Danmark målt i tons. Havnene er derfor en ekstremt vigtig del af dansk infrastruktur, der også skaber både vækst og arbejdspladser i hele landet.

Jeg mener at det er nødvendigt at igangsætte nye projekter, der styrker adgangen til og fra havnene, selvfølgelig med respekt for de omgivelser havnene befinder sig i.

En erhvervshavn er hele Danmarks havn, og en sådan fortjener en tydelig og markant prioritering, i fremadrettede grønne mobilitetsplaner.

Der bliver desuden bedre plads på det hårdt belastede vejnet, når vi flytter gods til sø, og en positiv bivirkning er, at CO2 aftrykket på transport ad de blå motorveje, er væsentligt lavere en traditionel landevejskørsel. Og det er nødvendigt, hvis vi skal nå 70 procents CO2-reduktion inden 2030.

Klimahandleplanen DK 2020, version Kolding.

Jeg er 100% for klimaet, det er skrevet med et glimt i øjet, for klimaet har altid været har, og vil altid være her, så man kan jo ikke sådan rigtigt være imod.

Tirsdag d. 27/9-22 vedtages klimahandleplanen DK 2020 i en Kolding version, på byrådsmødet samme aften. Normalt forsøger jeg ikke at tærske langhalm i sådanne ting, men lige denne plan, vil jeg gerne give et par ord med på vejen.

Hvis alle klimahandleplanens tiltag har fuld effekt og den generelle samfundsudvikling indregnes, reduceres CO2-udledningen i 2030 på 444.000 tons CO2. Det svarer til en reduktion på ca. 69% ift. 1990. målet er 70%, men mon ikke det går.

På side 20 står der at vedvarende energi er co2 neutralt, men da der her i Kolding er valgt ”kun” at kigge på det er sker inden for kommunegrænsen, så medregnes det klimatryk selve produktionen og fragten mm. Ikke med i det regnestykke.

Helt kort; Concito Danmarks grønne tænketank, har givet kommunerne mulighed for at fravælge det der kaldes Scope 3, altså det der foregår andre steder på kloden end inden for kommunens grænser. Det er en fair måde at regne på, hvis man vil lukke øjnene for de globale konsekvenser, af vores kommunale beslutninger. Og en lidt sjov beslutning, når nu vi som kommune deltager i Triangle Energy Alliance, der går på tværs af kommunegrænser, og der i klimahandleplanen henvises til dette.

I Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi er der opstillet mål om, at vedvarende energianlæg i Kolding kommune i 2030 skal producere el svarende til 50 % af elforbruget i Kolding. Det svarer f.eks. til opsætning af ca. 430 MW solceller og 16 MW vindmøl­le. Dette bidrager til en stor reduktion fra elproduktionen. 430 MW solceller vil fylde ca. 430 hektar (i hele træskolængder), og hvis man vælger de forkerte, vil de aldrig tjene sig selv hjem mht. klimabelastning. I godkendelse af VE-anlæg herunder VVM og lokalplan kan vi ikke stille særlig specifikationskrav til typen af solceller. Dette er et forhold mellem opstiller og lodsejer. Så hvordan sikrer man de ”rigtige” typer, der faktisk reducerer, og hvordan sikrer man, at de ikke laves af f.eks. tvangsarbejdere i Kina? De spørgsmål står desværre hen i det uvisse. I øvrigt vil udtagning af 430 hektar landbrugsjord betyde f.eks. produktion af 4000 ton korn mindre, som så skal produceres et andet sted – måske ved at man fælder skov. Dvs. man flytter potentielt set en stor klimabelastning ud af landet, (Scope 3) da dansk kornproduktion er ca. dobbelt så effektiv for verdensgennemsnittet, vil det betyde udtagning af måske 1000-1500 hektar natur et andet sted, for at realisere den plan.

I planen står der skrevet; ”Målet på området er, at udfase naturgas, olie og kul og koks. Med etableringen af et biogasanlæg vil ud­ledningen fra naturgasforbruget blive CO2-neutral.” Men mere biogas betyder understøttelse af f.eks. svineproducenterne, så de kan bibeholde eller udvide produktionen. Er vi som kommune klar til det? Altså jeg er, men hvad med de andre?

På side 21 står der; ”Potentialet i CO2-fangst er stort, og forventningen er, at den samlede CO2-udledning kan reduceres med 80-90%, hvis CO2-fangst implementeres.) Det er desværre stadig fugle på taget og ikke noget man i praksis kan implementere, og da slet ikke økonomisk forsvarligt. København Kommunes planer om dette er f.eks. skrinlagt.

Jeg savner desuden kommentarer om, at de tal man skriver om, at landbruget har af udledning er enormt usikre: Som i +/- 100% ca.  Pt. regner man faktisk med at dyrkning af jorden binder CO2 overordnet set – men hvis vi f.eks. øger halmafbrændingen og biogas-produktionen, vil tilførslen af carbon til landbrugsjorden mindskes, og man øger indirekte dermed landbrugets udledning. Så den energi man på papiret kalder CO2-neutral fra f.eks. halm og biogas, vil reelt være CO2-udledende ved at den gør at der lagres mindre CO2 i landbrugsjorden. Man gør altså landmanden til skurken for at Fru Jensen kan få ”grøn energi”.

På side 32: ”Kommunens målsætning er, at der i 2030 bliver leveret mindst 73% af den producerede gødning til biogas”, ”Kommunen vil fremme processen og godkendelsen af biogas(anlæg)”. Det er meget ambitiøst, og hvor skal anlæggene ligge? Det giver normalt en enorm lokal modstand, når man vil bygge et biogasanlæg, det ved vi jo af erfaring.

Dette (beklager) lange skriv, er faktisk ikke fyldestgørende til at give en ordentlig indsigt i, hvor mange tiltag man ønsker at kaste sig ud i. Jeg mener rigtig mange af dem er gode, og andre ikke helt gennemtænkte. Sådan er det jo engang imellem med politik.

Jeg anbefaler den interesserede, at finde Klimahandleplanen på Kolding kommunens hjemmeside, og dykke ned i samtlige 60 sider, plus bilag J

 

 

Man skal være godt tonedøv, hvis ikke svaret er ja tak til solceller. Heldigvis er der mange, der deler holdningen at de skal placeres i tilknytning til eller på store virksomheder, offentlige bygninger eller tilsvarende områder.

I denne tid hvor energipriserne er rekordhøje kan et solcelleanlæg spare virksomheder for millioner af kroner, bevare arbejdspladser og gøre Danmark mere selvforsynende med strøm.

Desværre siger både erhvervslivet og de danske kommuner, at reglerne for at opstille solceller, og bruge strømmen, er for bøvlede. Det er ikke altid de virksomheder eller offentlige bygninger, med de største tage, der har det største energiforbrug. Altså vil det give god mening at flere interessenter kunne gå sammen og opføre et fælles anlæg. Det kan dog ikke gennemføres i dag, uden interessenterne skal betale afgifter og tariffer først, og så ryger incitamentet selvsagt til at bakke op om den grønne omstilling. For lovgivningen siger at strømmen ikke må deles mellem flere matrikler, den skal sælges til elnettet fra matriklen der producerer den, og så kan nabomatriklen købe energien til markedspris inklusiv tariffer og afgifter;

Og når det er tilfældet, så kan det som virksomhed, eller offentlig instans, jo desværre bedre betale sig at købe strøm fra Tyskland eller Sverige.

Kommunernes Landsforening foreslår at reglerne laves om.

Det bakker jeg op om.

Fakta er at Danmark har en bæredygtig fødevareproduktion.

Når planter vokser på marken optager de CO2 fra luften. Masser af CO2. Disse planter bliver til næring for mennesker og dyr – noget helt essentielt for at vi overhovedet kan overleve, og måske det væsentligste at have rigeligt af, hvis vi vil have ro og stabilitet i verden.

Denne meget vigtige funktion med produktion af fødevarer varetages i dag af historisk få mennesker: landmænd. De er over de sidste 100 år blevet ekstremt effektive i deres måde at producere fødevarer på, så det i dag på de fleste virker som en selvfølgelighed at der er masser af billig mad i supermarkedet, vi frit kan vælge imellem. Og danske landmænd er nogen af de mest effektive overhovedet til at producere kvalitetsfødevarer, med et minimum af ressourceforbrug, miljø- og klimapåvirkning. Bæredygtigheden er helt i top. Men det er vi ved at sætte over styr.

Det sker fordi vi i dag har pålagt landbruget så mange regler og regulativer, at det er ved at kvæles, og i dag f.eks. har svært ved at lave en ordentlig kvalitet mel, pga store begrænsninger i kvælstoftildelingen, og nu med udsigten til en fødevarekrise alligevel pålægges at udtage 4% areal som dyrkningsfrit. Fordi man har lavet en politisk aftale for år tilbage.

Tilmed overvejer man at pålægge landmændene CO2-afgifter på fødevareproduktion, til trods for at der ikke findes et præcis mål for klimabelastningens omfang og ikke findes et oplagt alternativ til de metoder landbruget bruger i dag.

Forestil dig, at du fik en fartbøde for at køre i din bil. Ikke fordi politiet konkret har målt at du kørte for stærkt, men fordi din bil potentielt kunne køre for stærkt. Det er det scenarie landbruget ser ind i i dag mht klimabelastning.

At landbruget fanger enorme mængder CO2 på marken ser man bort fra, fordi kunderne spiser produktet og laver det om til CO2 igen. At landbruget leverer råvaren til store mængder biogas, så der spares CO2-udledning, tilskrives energisektoren. Ikke landbruget. I stedet har nogle forskere lavet nogle forsøg og på den baggrund beregnet at landbruget potentielt CO2-belaster så og så meget. Ikke pga konkrete målinger hos den enkelte landmand. Men på baggrund af generelle og teoretiske betragtninger. Og de løsninger der findes til at begrænse problemerne, vil man ikke anerkende. I stedet vil man nu opkræve afgifter, der vil kvæle overskud og investeringsmuligheder i at blive endnu dygtigere. Det er jo tosset.

Landbruget er det eneste erhverv, der i dag effektivt fanger CO2 i større stil, og potentialet til at øge produktionen af biobrændsler og lagre kulstof i jorden er enormt. Men hvis vi kvæler landmændene med CO2-afgifter, endnu strammere krav og umulige regler, så risikerer vi ikke bare at tabe milliarder i indtægter til vores land. Vi forpasser chancen for at landbruget løser de mange CO2- og energi-problemer vi har, og vi risikerer at de fødevarer vi allerede synes er steget meget, vil stige endnu mere – ja måske blive umulige at opdrive.

Vi bør begynde at behandle landbruget med mere respekt. Give det friere rammer til at løse de udfordringer det udmærket forstår og arbejder på at løse. Bruge guleroden i stedet for pisken, og i det hele taget anerkende, at den danske landmand ikke er en klimaskurk, men en klimahelt, der sørger for at vi kan spise os mætte 3 gange om dagen, samtidig med at der er råd til velfærd og fornøjelser ved siden af.

Tak.