Måned: september 2022

Mange planer for dansk infrastruktur er fokuseret på motorvejsudvidelser, og et styrket jernbanenet. Hvilket også er vigtigt, men i min optik er det en lidt ensporet tilgang til infrastrukturforbedringer. Og trængselsproblemerne bliver ikke løst. En udvidelse af E45 sydlig retning, vil eksempelvis stadig være underdimensioneret, når det tredje spor er etableret.

Danske erhvervshavne håndterer ca. 80 procent af al import/eksport i Danmark målt i tons. Havnene er derfor en ekstremt vigtig del af dansk infrastruktur, der også skaber både vækst og arbejdspladser i hele landet.

Jeg mener at det er nødvendigt at igangsætte nye projekter, der styrker adgangen til og fra havnene, selvfølgelig med respekt for de omgivelser havnene befinder sig i.

En erhvervshavn er hele Danmarks havn, og en sådan fortjener en tydelig og markant prioritering, i fremadrettede grønne mobilitetsplaner.

Der bliver desuden bedre plads på det hårdt belastede vejnet, når vi flytter gods til sø, og en positiv bivirkning er, at CO2 aftrykket på transport ad de blå motorveje, er væsentligt lavere en traditionel landevejskørsel. Og det er nødvendigt, hvis vi skal nå 70 procents CO2-reduktion inden 2030.

Klimahandleplanen DK 2020, version Kolding.

Jeg er 100% for klimaet, det er skrevet med et glimt i øjet, for klimaet har altid været har, og vil altid være her, så man kan jo ikke sådan rigtigt være imod.

Tirsdag d. 27/9-22 vedtages klimahandleplanen DK 2020 i en Kolding version, på byrådsmødet samme aften. Normalt forsøger jeg ikke at tærske langhalm i sådanne ting, men lige denne plan, vil jeg gerne give et par ord med på vejen.

Hvis alle klimahandleplanens tiltag har fuld effekt og den generelle samfundsudvikling indregnes, reduceres CO2-udledningen i 2030 på 444.000 tons CO2. Det svarer til en reduktion på ca. 69% ift. 1990. målet er 70%, men mon ikke det går.

På side 20 står der at vedvarende energi er co2 neutralt, men da der her i Kolding er valgt ”kun” at kigge på det er sker inden for kommunegrænsen, så medregnes det klimatryk selve produktionen og fragten mm. Ikke med i det regnestykke.

Helt kort; Concito Danmarks grønne tænketank, har givet kommunerne mulighed for at fravælge det der kaldes Scope 3, altså det der foregår andre steder på kloden end inden for kommunens grænser. Det er en fair måde at regne på, hvis man vil lukke øjnene for de globale konsekvenser, af vores kommunale beslutninger. Og en lidt sjov beslutning, når nu vi som kommune deltager i Triangle Energy Alliance, der går på tværs af kommunegrænser, og der i klimahandleplanen henvises til dette.

I Kolding Kommunes Bæredygtighedsstrategi er der opstillet mål om, at vedvarende energianlæg i Kolding kommune i 2030 skal producere el svarende til 50 % af elforbruget i Kolding. Det svarer f.eks. til opsætning af ca. 430 MW solceller og 16 MW vindmøl­le. Dette bidrager til en stor reduktion fra elproduktionen. 430 MW solceller vil fylde ca. 430 hektar (i hele træskolængder), og hvis man vælger de forkerte, vil de aldrig tjene sig selv hjem mht. klimabelastning. I godkendelse af VE-anlæg herunder VVM og lokalplan kan vi ikke stille særlig specifikationskrav til typen af solceller. Dette er et forhold mellem opstiller og lodsejer. Så hvordan sikrer man de ”rigtige” typer, der faktisk reducerer, og hvordan sikrer man, at de ikke laves af f.eks. tvangsarbejdere i Kina? De spørgsmål står desværre hen i det uvisse. I øvrigt vil udtagning af 430 hektar landbrugsjord betyde f.eks. produktion af 4000 ton korn mindre, som så skal produceres et andet sted – måske ved at man fælder skov. Dvs. man flytter potentielt set en stor klimabelastning ud af landet, (Scope 3) da dansk kornproduktion er ca. dobbelt så effektiv for verdensgennemsnittet, vil det betyde udtagning af måske 1000-1500 hektar natur et andet sted, for at realisere den plan.

I planen står der skrevet; ”Målet på området er, at udfase naturgas, olie og kul og koks. Med etableringen af et biogasanlæg vil ud­ledningen fra naturgasforbruget blive CO2-neutral.” Men mere biogas betyder understøttelse af f.eks. svineproducenterne, så de kan bibeholde eller udvide produktionen. Er vi som kommune klar til det? Altså jeg er, men hvad med de andre?

På side 21 står der; ”Potentialet i CO2-fangst er stort, og forventningen er, at den samlede CO2-udledning kan reduceres med 80-90%, hvis CO2-fangst implementeres.) Det er desværre stadig fugle på taget og ikke noget man i praksis kan implementere, og da slet ikke økonomisk forsvarligt. København Kommunes planer om dette er f.eks. skrinlagt.

Jeg savner desuden kommentarer om, at de tal man skriver om, at landbruget har af udledning er enormt usikre: Som i +/- 100% ca.  Pt. regner man faktisk med at dyrkning af jorden binder CO2 overordnet set – men hvis vi f.eks. øger halmafbrændingen og biogas-produktionen, vil tilførslen af carbon til landbrugsjorden mindskes, og man øger indirekte dermed landbrugets udledning. Så den energi man på papiret kalder CO2-neutral fra f.eks. halm og biogas, vil reelt være CO2-udledende ved at den gør at der lagres mindre CO2 i landbrugsjorden. Man gør altså landmanden til skurken for at Fru Jensen kan få ”grøn energi”.

På side 32: ”Kommunens målsætning er, at der i 2030 bliver leveret mindst 73% af den producerede gødning til biogas”, ”Kommunen vil fremme processen og godkendelsen af biogas(anlæg)”. Det er meget ambitiøst, og hvor skal anlæggene ligge? Det giver normalt en enorm lokal modstand, når man vil bygge et biogasanlæg, det ved vi jo af erfaring.

Dette (beklager) lange skriv, er faktisk ikke fyldestgørende til at give en ordentlig indsigt i, hvor mange tiltag man ønsker at kaste sig ud i. Jeg mener rigtig mange af dem er gode, og andre ikke helt gennemtænkte. Sådan er det jo engang imellem med politik.

Jeg anbefaler den interesserede, at finde Klimahandleplanen på Kolding kommunens hjemmeside, og dykke ned i samtlige 60 sider, plus bilag J

 

 

Man skal være godt tonedøv, hvis ikke svaret er ja tak til solceller. Heldigvis er der mange, der deler holdningen at de skal placeres i tilknytning til eller på store virksomheder, offentlige bygninger eller tilsvarende områder.

I denne tid hvor energipriserne er rekordhøje kan et solcelleanlæg spare virksomheder for millioner af kroner, bevare arbejdspladser og gøre Danmark mere selvforsynende med strøm.

Desværre siger både erhvervslivet og de danske kommuner, at reglerne for at opstille solceller, og bruge strømmen, er for bøvlede. Det er ikke altid de virksomheder eller offentlige bygninger, med de største tage, der har det største energiforbrug. Altså vil det give god mening at flere interessenter kunne gå sammen og opføre et fælles anlæg. Det kan dog ikke gennemføres i dag, uden interessenterne skal betale afgifter og tariffer først, og så ryger incitamentet selvsagt til at bakke op om den grønne omstilling. For lovgivningen siger at strømmen ikke må deles mellem flere matrikler, den skal sælges til elnettet fra matriklen der producerer den, og så kan nabomatriklen købe energien til markedspris inklusiv tariffer og afgifter;

Og når det er tilfældet, så kan det som virksomhed, eller offentlig instans, jo desværre bedre betale sig at købe strøm fra Tyskland eller Sverige.

Kommunernes Landsforening foreslår at reglerne laves om.

Det bakker jeg op om.