Skal regionerne bestå?

Debatten om regionernes fremtid drøftes kraftigt i disse dage. Jeg er selv tilhænger af at regionerne nedlægges! Men jeg ser frem til at forstå udspillet fra regeringen i sin fulde form. For det er svært for mig hvis man skal forestille sig et land som Danmark, der er demokratisk styret af folkevalgte politikere, lige pludselig skal have huller i det demokratiske landkort og ansvarsområder af regionens karakter bliver lagt uden for politisk indflydelse. Jeg mener at kommunerne skal sammenlægges og gøres markant større, dermed også mere økonomisk robuste, for herefter at nedlægge regionerne hvis ansvarsområder skal fordeles efter fornuft, mellem stat og kommune.