Senior politik i Plan- og boligudvalget

Sagen om Seniorbofællesskaber blev oprindeligt startet i Seniorudvalget.  Der er nemlig lang venteliste til de seniorbofællesskaber, som er etableret i kommunen og der er blandt andet mulighed for, at søge midler ved Realdania, til netop dette formål lige nu.

Dette er vi i gang med at kigge på i Seniorudvalget, og er overbeviste om at seniorbofællesskaber, giver en stor merværdi og længere tid som selvhjulpent i egen bolig.

Plan- og boligudvalget har efterfølgende også behandlet sagen. Det har de gjort særdeles konstruktivt. Idet de har sagt ja til Seniorudvalgets forslag om et fællesmøde og inviteret Seniorudvalget med til et fællesmøde med de almene boligorganisationer.

Det er samarbejde om et fælles positivt mål, som vil være til gavn for mange mennesker. Derfor er jeg ærligt talt forundret over, at skulle læse formanden for Plan- og Boligudvalget udtale sig om planer, om bofællesskaber på Centervej. Uden overhovedet at have informeret Seniorudvalget.

Ideen er udmærket, men lad os sætte os sammen og finde den rigtige løsning i et konstruktivt samarbejde, som i øvrigt er den linje der har været lagt for dagen de sidste 3,5 år. Lad nu ikke valgkamp og andre interesser ødelægge en rigtig god ide.

 

Tobias Kristian Jensen Jørgensen (V)

Seniorudvalget Kolding

Kolstrup Bygade 4

6070 Christiansfeld