Velkommen til det nye ældre råd

Natten til tirsdag d. 17 oktober lukkede afstemningen til ældrerådsvalget i Kolding kommune, ca. 8000 har stemt, og mandag d. 23 oktober offentliggøres resultatet. Jeg har de sidste 4 år været medlem af seniorudvalget, og derfor arbejdet sammen med det siddende ældreråd i samme periode. Når man ser tilbage nu, har det været et godt og konstruktivt samarbejde, som jeg ser fortsætte i kommende periode. Vi har blandt andet en ældrepulje, der stopper i 2020, hvordan løser vi det? Og der er netop afsat godt 90 mio. kr. ekstra til ældreområdet over de næste år, hvordan bruger vi dem bedst, og smartest?

I hvert fald et stort tillykke til jer der er blevet valgt, og skulle jeg sidde i seniorudvalget efter nytår, så ser jeg frem til at være i tæt dialog så vi ser og bevæger os i samme retning.

 

 

Tobias K. J. Jørgensen

Kolding Byråd (V)

Kolstrup Bygade 4

6070 Christiansfeld

Senior politik i Plan- og boligudvalget

Sagen om Seniorbofællesskaber blev oprindeligt startet i Seniorudvalget.  Der er nemlig lang venteliste til de seniorbofællesskaber, som er etableret i kommunen og der er blandt andet mulighed for, at søge midler ved Realdania, til netop dette formål lige nu.

Dette er vi i gang med at kigge på i Seniorudvalget, og er overbeviste om at seniorbofællesskaber, giver en stor merværdi og længere tid som selvhjulpent i egen bolig.

Plan- og boligudvalget har efterfølgende også behandlet sagen. Det har de gjort særdeles konstruktivt. Idet de har sagt ja til Seniorudvalgets forslag om et fællesmøde og inviteret Seniorudvalget med til et fællesmøde med de almene boligorganisationer.

Det er samarbejde om et fælles positivt mål, som vil være til gavn for mange mennesker. Derfor er jeg ærligt talt forundret over, at skulle læse formanden for Plan- og Boligudvalget udtale sig om planer, om bofællesskaber på Centervej. Uden overhovedet at have informeret Seniorudvalget.

Ideen er udmærket, men lad os sætte os sammen og finde den rigtige løsning i et konstruktivt samarbejde, som i øvrigt er den linje der har været lagt for dagen de sidste 3,5 år. Lad nu ikke valgkamp og andre interesser ødelægge en rigtig god ide.

 

Tobias Kristian Jensen Jørgensen (V)

Seniorudvalget Kolding

Kolstrup Bygade 4

6070 Christiansfeld

Mænd screenes for fødselsdepressioner

Nu sikrer budget 2018 endeligt at mænd screenes for fødselsdepressioner.
Op mod 7% af alle fædre rammes af fødselsdepressioner, dette medfører desværre lange sygdomsforløb og skilsmisser. Selvom der findes screeningsværktøjer til at “fange” disse mænd, så har vi ikke gjort det endnu i Kolding kommune. Derfor glæder jeg mig især over at der nu bliver afsat 200 tusinde, til et forsøg med screening af fødselsdepression hos fædre. Dette er et projekt jeg har båret ind i forvaltningen allerede i 2014, nu bakker et bredt flertal i byrådet op, og det glæder mig umådeligt meget.

Igen er budgetforhandlingerne gået over alt forventning, allerede inden weekenden bankede på døren, var alle forventede partier med. Tusind tak for den konstruktive tilgang og hurtig ekspedit, det viser virkelig hvad god ledelse, forberedelse og planlægning gør.

Tak for samarbejdet.

 

Tobias Jørgensen

Byrådsmedlem i Kolding (V)

Kolstrup Bygade 4

6070 Mojn

 

 

 

Meget mere faglig stolthed, TAK!

Jeg har for 3. år i streg haft fornøjelsen af at være skuemester til regionsmesterskaberne for anlægsstruktøre. 4 rigtig flotte opgaver, som alle drengene kan være stolte af. Vinderne der skal repræsentere vores region til DM i skills i Herning blev Amu Fyn. Tillykke til Ib og de fynske knægte

De netop afholdte regionsmesterskaber for struktøre, der også er kvalificeringen til DM i Skills, er en super begyndelse på at fokusere positivt på håndværksfagene👍 Vi erhvervsuddannede skal tale hinanden op. Som udlært struktør kan du næsten garanteret gå direkte i job, endda til en rigtig fornuftig løn. Kom så knajter og knajtinder, bliv struktør og byg fremtiden til alle os andre.

 

Tobias K. J. Jørgensen

Byrådsmedlem i Kolding (V)

Kandidat til Region Syddanmark

Kolstrup Bygade 4

6070 Christiansfeld

Faglig stolthed på forreste række!

På lørdag er der håndværkets dag i Christiansfeld, byen har siden 1700-tallet været kendt for det gode håndværk. Jeg er selv udstyret med både en studenterhue og et svendebrev, og må sige at det er de ”kloge hænders” tid. Det er længe siden efterspørgslen på faglært personale har været så stor, og den underkendelse der i lang tid har været af erhvervsuddannelserne, den bider nu os selv i bagen. Jeg er stolt af min studenterhue, men lever af mit svendebrev, for jeg er struktør til jeg dør. Kammerater find den faglige stolthed frem og husk at en smed, elektriker eller teknisk isolatør, aldrig bliver mindre værd end en ”cand. Lidt”. Derfor er jeg glad for at Christiansfeld holder ved sin oprindelige DNA, og hylder håndværksfagene for 7. gang. Der er åbningstale kl 10.00 ved trappen til søsterhuset, kom og lyt, vær med og slut af med en rundtur i Unesco byen.

 

Tobias Jørgensen

Byrådsmedlem i Kolding (V)

Kolstrup Bygade 4

6070 Christiansfeld

 

En værdig død

De fleste ønsker, når tid er, at dø i eget hjem, men de sidste 10-15 år, er der stort set ikke sket en udvikling i antallet af personer der dør hjemme, nemlig omkring 55%.

Så der er altså omkring 45% der dør mens de er indlagte!? Men når et menneske går bort som indlagt på et hospice, så ryger de med i statistikken over indlagte. Når man kan registrere forskellen på død på plejehjem og død i eget hjem, så må man også kunne dele Hospice og hospital op. Jeg ønsker ikke at være indlagt på et hospital, den dag jeg skal herfra, men som mange andre, har jeg sagt farvel til nære familiemedlemmer indlagt på Hospices, og her kan man virkelig tale om en værdig død, med ro, omsorg og tid til at leve det sidste. Derfor mener jeg at der skal laves en rigtig beregning, hvor ”de indlagte” bliver delt i to reelle kolonner, så billedet over behovet for hospicepladser bliver rigtigt belyst.

Det skønnes at der mangler omkring 200 hospice pladser i Danmark, der skal etableres 20 i Kolding, (hvis det står til mig), så der er et værdigt alternativ til døden i hjemmet, eller mens man venter på hospitalet.

 

Tobias Jørgensen

Byrådsmedlem i Kolding (V)

Kandidat til Region Syddanmark

Kolstrup Bygade 4

6070 Christiansfeld

 

Dåse beholdere

Nu modtages der snart tomme dåser på de fleste af kommunens miljøstationer.

 

I Kolding kommune har vi i dag 1405 miljø stationer, og i oktober måned får vi sat nye beholdere op til sortering af plast og metal ved lige knap 90% af alle miljøstationerne, og de resterende 10% i løbet af 2017/start 2018. Det betyder at vi nu kan komme let og ubesværet af med vores tomme sodavandsdåser, der ellers er et ret så trælst biprodukt af alle de dejlige drikkevarer mange henter over grænsen. Mange af disse dåser har desværre tendens til at havne i grøfter og andre steder de ikke hører hjemme, i værste fald bliver de en del af grovfoderet til landmandens køer, når dette sker er det som regel med døden til følge for dyret, det er både synd og unødvendigt. Derfor glædes jeg nu over, at vi i Kolding kommunen, rækker hånden frem, og gør det lettere for vores borgere, at afhænde de tomme dåser på en ordentlig og nem måde.

Tak for din tid.

 

Tobias Jørgensen

Byrådsmedlem i Kolding (V)

Kolstrup Bygade 4

6070 Mojn

 

Drømmen om et hospice

Hospice Kolding har været et stort ønske rigtigt længe, dog er der (heldigvis) ikke brug for flere hospice pladser lige nu, det lader vi i senior og social- og sundhedsudvalget os i hvert fald fortælle. Vi har derfor i udvalgene prioriteret flere tiltag, så som en ydet palliativ indsats (smertelindrende), og andre gode ting. Jeg har både som pårørende og som politiker besøgt flere hospices, den ro, respekt og professionalisme der opleves her, den kan ikke beskrives med ord, fælles for dem alle er, at de føles som behagelige steder at leve resten af sit liv.

Der er nu tale om ekstra senge pladser for syge, et hospitium og udekørende hospice teams. Alt sammen super fornuftigt, men jeg mener stadig at vi skal gå efter drømmen. Hospice Kolding bør bygges, hvor og hvornår er op til mange flere end mig, men i regionsrådet vil jeg i hvert fald kæmpe for et lokalt Hospice.

 

Mvh

Tobias Jørgensen

Byrådsmedlem og kandidat til Region Syddanmark i Kolding (V)

Kolstrup Bygade 4

6070 Christiansfeld

 

Budget Fødselsdepression

Tak for samarbejdet.

 

Igen er budgetforhandlingerne gået over alt forventning, allerede inden weekenden bankede på døren, var alle forventede partier med. Tusind tak for den konstruktive tilgang og hurtig ekspedit, det viser virkelig hvad god forberedelse og planlægning gør. Jeg glæder mig især over at der nu bliver afsat 200 tusinde, til et forsøg med screening af fødselsdepression hos fædre. Dette er et projekt jeg har båret ind i forvaltningen allerede i 2014, nu bakker et bredt flertal i byrådet op, og det glæder mig umådeligt meget. Tusind tak for samarbejdet J

Tak for din tid.

 

Tobias Jørgensen

Byrådsmedlem i Kolding (V)

Kolstrup Bygade 4

6070 Mojn

Er der et hul på din vej? Så giv et praj!

Er der et hul på din vej? Så giv et praj!

 

App’en ”giv et praj” er blevet taget godt imod hos borgerne i Kolding kommune. I 2016 blev der indgivet godt 6000 praj, og tallet forventes at stige til minimum 6500 i 2017. De områder der får langt de fleste henvendelser er asfalt, afvanding, og naturligvis de grønne områder. Når der bliver givet et praj ryger det ind til 6 bestillere, der sender opgaverne videre til udbedring. Dette har mange fordele, blandt andet det helt simple at du melder en opgave ind i dit lokalområde, for det er selvfølgelig borgerne selv, der først ser fejl og mangler i ”egen baghave”. Desværre drukner man nogen gange næsten i egen succes, der er efter sommerferien oparbejdet en pukkel i ikke behandlede praj, men det arbejdes der på højtryk for at få hentet, så sagsbehandlingen og fejl retning i vores kommune igen kommer til at køre på skinner. Vi kan også hjælpe hinanden, og ”kun” give et praj én gang, så vores dygtige sagsbehandlere ikke skal håndtere samme sag både på app’en, facebook, mail og gennem politikerne 😉

God sensommer og tak for din tid.

 

Tobias Jørgensen

Byrådsmedlem i Kolding (V)

Kolstrup Bygade 4

6070 Mojn