Lad os nu spille sammen

Kampen om politiskolen er fløjtet i gang og anden halvleg er i fuld sving. Et uskønt forløb på borgen – og nu også lokalt. Hvis vi skal spille Kolding Kommune god skal vi spille sammen og ikke kaste med dumsmarte bemærkninger.

Faktum er at fagfolkene og regeringen siger at den rigtige løsning er en nybygget skole og de har afsøgt alverdens gamle skoler, kaserner, sygehuse i Jylland og omegn og ikke fundet noget brugbart. Faktum er at dét bakker regeringen op og her har Kolding en fornyet chance og har spillet flere muligheder ind i kampen.

Faktum er at DF og S på borgen nu forlanger, at den skal være i en eksisterende bygning. Her har Kolding forsøgt med flere bud – men alle er afvist. Så sidder Kolding på bænken og er spillet af banen.

Det er derfor en helt rigtig angrebsstrategi at træner Jørn P forsøger at få Søren R og Christian H til at påvirke deres landsholdsspillere på Borgen. Det er ikke dumsmart – det er vigtigt og rigtigt.

Så tak til Jørn P for at kæmpe for Kolding og sagen. Tak til det lokale DF for at tage medansvar og arbejdstøjet på. Og håber at S kommer ind i kampen og tage ansvar istedet for at råbe dumsmarte med klaphat fra tilskuerpladserne. Hvis man skal vinde en kamp, skal man spille sammen – også lokalt.

Fløøøøøøøøjt!

Tobias Kristian Jensen Jørgensen

Kolding Byråd (V)

3060 1015

Kolstrup Bygade 4. 6070 Christiansfeld